I takt med at tusindvis af migranter forsøger at komme ind i Ceuta fra Marokko, dukker et gammelt spørgsmål op igen og igen: Hvorfor ligger to spanske byer i Nordafrika?
Svaret ligger århundreder tilbage i historien – længe før nutidens grænser og migrationskrise:
Ceuta blev erobret af Portugal i 1415 som en del af den portugisiske ekspansion langs Nordafrikas kyst. Da Portugal og Spanien senere blev forenet under den samme konge, kom Ceuta under spansk kontrol.
Da Portugal genvandt sin uafhængighed i 1640, valgte Ceuta at forblive spansk. Dette blev formelt anerkendt i Lissabontraktaten i 1668.
Her er de to omstridte spanske eksklaver Ceuta og Melilla (Google Maps)
Den anden eksklave, Melilla, har en endnu længere spansk historie. Byen blev erobret af det daværende kongerige Castilien i 1497.
Gennem historien har byen udviklet sig til en vigtig spansk fæstningsby på den nordafrikanske kyst. Spanien befæstede senere området yderligere gennem flere konflikter med marokkanske styrker.
Da Marokko blev uafhængigt af de franske og spanske protektorater i 1956, forblev både Ceuta og Melilla spanske. Marokko har siden krævet, at byerne returneres, men Spanien afviser dette og betragter dem som integrerede dele af sit land.
Som et resultat har Spanien i dag EU’s eneste to landegrænser med Afrika. Det er netop denne geografi, der gør dem så sårbare i migrationsspørgsmålet. Ceuta og Melilla er porte til EU.
Dette har flere gange ført til dramatiske grænsekriser. Når migranter forsøger at klatre over grænsehegnene, svømme uden om dem eller klemme sig gennem grænseovergangene, kan resultatet være masseankomster på kort tid.
Samtidig har forholdet mellem Marokko og Spanien gjort migration til et politisk følsomt emne, nogle gange også et middel til at lægge pres på Madrid, hævdes det.
Foto: Solnedgang over den charmerende spanske fæstningsby Ceuta.