De dramatiske begivenheder i Ceuta har sat fokus på spanske besiddelser i Nordafrika og i farvandet ud for den marokkanske kyst. Ceuta og Melilla er ikke alene!
Spanien har adskillige små territorier og øer langs den nordafrikanske kyst. Flere har været under spansk kontrol i hundredvis af år.
“Peñón de Vélez de la Gomera” er en lille spansk besiddelse på den nordlige marokkanske kyst. Spanien erobrede først klippen i 1508, mistede den igen og har haft kontinuerlig kontrol siden 1564.
Efter et jordskælv i 1930’erne blev klippen indlandsgrænse med Afrika. Den 85 meter lange grænse til Marokko betragtes som verdens korteste internationale landgrænse.
“Peñón de Alhucemas” ligger lige ud for kysten og har været spansk siden 1673. Den lille øgruppe er i øjeblikket under spansk militær kontrol og har ingen permanent civilbefolkning.
“Islas Chafarinas” består af tre små øer ud for Marokkos kyst. Spanien overtog kontrollen over dem i 1848. I dag har de militær og videnskabelig betydning.
Øen “Alborán” ligger omtrent halvvejs mellem det sydlige Spanien og Nordafrika, men tættere på den afrikanske kyst. Spanien har haft suverænitet over øen siden 1540, og øen hører administrativt til provinsen Almería.
“Perejil” er en ubeboet klippeø omkring 200 meter ud for Marokkos kyst. I 2002 udløste det en alvorlig diplomatisk og militær krise mellem Spanien og Marokko.
Marokko gør krav på flere af disse spanske besiddelser, foruden eksklaverne Ceuta og Melilla. Spanien opretholder dog sin suverænitet.
Foto: Peñón de Vélez de la Gomera er en af Spaniens små besiddelser på Nordafrikas kyst. Den 85 meter lange grænse til Marokko betragtes som verdens korteste internationale landgrænse (Wikipedia).