Udbuddet af lejeboliger er faldet 44 procent siden 2018, mens efterspørgslen er femdoblet. Det presser huslejerne op i hele landet.
Det spanske boligmarked oplever en alvorlig mangel på langtidsboliger. Siden 2018 er antallet af boliger til traditionel langtidsudlejning faldet med omkring 393.000. Det svarer til et fald på 44 procent. Ved udgangen af 2025 var der blot 510.091 boliger tilgængelige på det almindelige langtidsmarked, ifølge ejendomsportalen Idealista.
Samtidig er efterspørgslen efter lejeboliger femdoblet siden 2018. Kombinationen af færre boliger og langt flere boligsøgende har ført til markante prisstigninger. Alene det seneste år er huslejerne steget 5,6 procent.
I september kostede det i gennemsnit 1.057 euro om måneden at leje en bolig på 70 kvadratmeter i Spanien. Selvom prisstigningerne nu ser ud til at aftage en smule, er det i de største og mest eftertragtede byer blevet stadig vanskeligere at finde en bolig – også for personer med en relativt god økonomi.
Færre boliger på langtidsmarkedet
Ejendomsbranchen peger især på boligloven fra 2023 som en af årsagerne til udviklingen. Loven indførte strengere regler for traditionelle langtidsudlejninger, hvilket ifølge brancheeksperter har fået mange ejere til at trække boliger ud af markedet.
I stedet vælger flere udlejere værelsesudlejning, sæsonudlejning og ferieboliger, hvor reglerne i mange tilfælde er mindre omfattende, og hvor indtjeningen kan være højere.
Regeringen har forsøgt at bremse denne udvikling med nye regler for sæsonudlejning og udlejning af værelser. Formålet er at begrænse antallet af boliger, der bruges til udlejning i perioder på under 12 måneder.
De nye regler blev dog forkastet af parlamentet efter blot to dage, hvilket ifølge branchen har skabt betydelig juridisk usikkerhed for både udlejere og lejere.
Huslejen tager en stor del af indkomsten
Boligkrisen kan også mærkes direkte på husholdningernes økonomi. Den gennemsnitlige spanske husstand bruger nu omkring 39 procent af sin disponible indkomst på husleje.
Det er ti procentpoint mere end den økonomiske belastning ved at købe bolig og ligger klart over den 30-procentsgrænse, som Den Spanske Nationalbank vurderer som rimelig.
De største byer mister flest lejeboliger
Manglen på langtidsboliger er særligt tydelig i de store byområder. Madrid har mistet 137.411 boliger fra langtidsmarkedet siden 2018, mens Barcelona har mistet 116.151.
Herefter følger Valencia med 20.118 færre boliger, Sevilla med 17.368 og Asturias med 10.411 færre boliger.
Samlet set er boligudbuddet faldet i 41 af Spaniens 50 provinser. Udviklingen er dog ikke ens overalt.
Alicante skiller sig eksempelvis ud med 4.312 flere boliger på markedet siden 2018. Castellón har fået 1.307 flere, mens Jaén, Cáceres og La Rioja har haft mindre stigninger.
Et marked under pres
Udviklingen viser et tydeligt problem på det spanske boligmarked: Efterspørgslen vokser langt hurtigere end udbuddet af boliger til langtidsleje. Samtidig skaber skiftet mod ferie- og korttidsudlejning yderligere pres på det traditionelle lejeboligmarked.
Resultatet er højere huslejer, færre valgmuligheder for lejere og en boligudgift, der for mange spanske familier allerede overstiger det niveau, som anses for økonomisk bæredygtigt.