Spaniens økonomi ventes at vokse med 2,5 procent i 2026, mere end dobbelt så hurtigt som eurozonen. Men krigen i Mellemøsten, stigende energi- og fødevarepriser samt nye amerikanske handelshindringer skaber usikkerhed om den økonomiske udvikling.
Det fremgår af Den Internationale Valutafonds (IMF) seneste prognose, som samtidig peger på en tydelig opbremsning i 2027.
Lavere vækst i 2027
IMF forventer, at Spaniens økonomiske vækst falder til 1,8 procent i 2027. Det er dog fortsat højere end den forventede vækst i eurozonen, som ventes at lande på 1,2 procent.
Til sammenligning ventes Frankrigs økonomi kun at vokse med 0,4 procent i 2026 og 0,7 procent i 2027. Tyskland forventes at få en vækst på henholdsvis 1,3 og 1,1 procent.
Inflationen presser husholdningerne
Den største udfordring for Spanien er de stigende priser. IMF forventer en inflation på 3,7 procent i 2026, hvilket er 0,7 procentpoint højere end fondens prognose fra april. Det er også over eurozonens forventede gennemsnit på 3,1 procent.
Krigen i Mellemøsten har presset energi- og fødevarepriserne op og bremset det tidligere fald i inflationen. IMF forventer, at inflationen falder til 2,7 procent i 2027, efterhånden som de internationale spændinger aftager, og centralbankernes rentepolitik dæmper prisstigningerne.
Advarer om et værre scenarie
IMF’s vurdering er mere optimistisk end Spaniens centralbanks prognose. Banco de España forventer en inflation på 3,9 procent i 2026 og 3,7 procent i 2027.
Hvis konflikten i Mellemøsten forværres, kan inflationen ifølge centralbanken overstige 4 procent i år og nå helt op på 4,6 procent i 2027. Et sådant scenarie vil også kunne bremse den økonomiske vækst yderligere.
Verdensøkonomien holder stand
På trods af krige, handelshindringer og stigende råvarepriser vurderer IMF, at verdensøkonomien fortsat er forholdsvis robust. Den globale vækst ventes at nå 3,1 procent i 2026 og 3,4 procent i 2027.
Ifølge IMF har blandt andet omlægning af energiforsyningen, øget brug af vedvarende energi og bedre energieffektivitet hjulpet med at begrænse de økonomiske konsekvenser af energikrisen.
