Det er den første generalstrejke i Spanien siden 2012, hvor arbejdstagere protesterede mod sparepolitikken under eurokrisen. Denne gang er det især de stigende boligpriser, huslejer og udsættelser, der har fået fagforeninger og lejerorganisationer til at mobilisere.
Strejken er støttet af landets to største fagforbund, UGT og CCOO, som tilsammen repræsenterer mere end en million arbejdstagere. Fagforeningerne beskriver aktionen som en succes, selv om deltagelsen har varieret betydeligt fra region til region. Opbakningen har ifølge dem været størst i kystområderne, hvor presset på boligmarkedet er særligt stort.
Butikker lukkede i Madrid og Barcelona
I Madrid blev butikker på den centrale shoppinggade Gran Vía, herunder Primark, H&M og Pull & Bear, lukket under strejken. Området var præget af en massiv tilstedeværelse af uropoliti, mens demonstranter råbte slagord mod blandt andet butikskæden Mango. Også mange butikker i Barcelona holdt lukket eller havde barrikaderet indgangene i forventning om uro.
Ifølge Spaniens centralbank mangler landet omkring 750.000 boliger. Underskuddet ventes at vokse til mere end én million boliger frem mod 2028. Den begrænsede boligforsyning har presset både købs- og lejeboligmarkedet og gjort det stadig vanskeligere for især unge at etablere sig på egen hånd.
Det gennemsnitlige månedlige huslejeniveau er ifølge Spaniens Ungdomsråd nået op på 1.176 euro. Det svarer til omkring 98,7 procent af en ung spaniers gennemsnitlige månedsløn.
»Jeg er 36 år og kan stadig ikke flytte hjemmefra og bo alene. Huslejerne stiger, boligpriserne stiger, og det er ganske enkelt umuligt,« siger Madrid-borgeren Jesús González, der arbejder med IT på et hospital og støtter strejken.
Stor opbakning i havne og på bilfabrikker
UGT og CCOO oplyser, at den tidlige deltagelse nåede op på 90 procent i havnene og bilindustrien. De melder om fuldstændige arbejdsstop på blandt andet Volkswagens fabrik i Navarra og SEATs fabrik i Barcelona.
Fagforeningerne peger også på, at elforbruget faldt med 10 procent som følge af strejken. Det tyder ifølge dem på omfattende driftsstop i energiintensive brancher som den petrokemiske industri, stålforarbejdning, fødevareproduktion og transport. Arbejdsgiverorganisationen CEOE vurderer dog, at faldet var mindre end under generalstrejken i 2012, hvor elforbruget faldt med 14 procent.
CEOE’s næstformand, Ángela de Miguel, kritiserer strejken for også at ramme små virksomheder, som selv er påvirket af boligkrisen. Manglen på boliger gør det vanskeligere for virksomhederne at rekruttere medarbejdere. Hun mener, at løsningen er at bygge flere boliger og sænke skatterne på byggeri og boligkøb. Ifølge hende er omkostningerne ved at købe en ny bolig steget med 40 procent på ti år.
Uvejr og sammenstød med politiet
De planlagte demonstrationer i løbet af eftermiddagen blev udfordret af stormene Charles og Bruna. Det spanske meteorologiske institut AEMET havde udsendt vejralarmer i 14 regioner på grund af kraftig vind, høj sø og omfattende regn.
I Madrid kom det til sammenstød mellem politi og strejkevagter ved engrosmarkedet Mercamadrid. CCOO oplyser, at politiet brugte peberspray, og at en demonstrant blev anholdt. Politiet bekræfter anholdelsen, men ikke brugen af peberspray ved markedet. En talsmand bekræfter dog, at der blev anvendt peberspray mod en anden strejkevagt i bydelen Carabanchel.
Fagforeningerne har varslet en politianmeldelse af det, de betegner som en uforholdsmæssig politiindsats. Ifølge dem blev omkring 20 demonstranter såret under en operation, hvor politiet anvendte tåregas og stave.
Boligkrisen præger valgkampen
Generalstrejken finder sted i en periode med voksende utilfredshed over boligmarkedet. De seneste uger har der været demonstrationer efter udsættelsen af en 87-årig kvinde i Madrid, som efterfølgende døde. Samtidig har parlamentets afvisning af regeringens forslag om at begrænse udsættelser og dæmpe huslejestigninger øget presset på regeringen.
Premierminister Pedro Sánchez håber, at utilfredsheden med boligkrisen kan komme hans socialistparti til gode ved valget den 29. november. Partiet ligger dog fortsat efter højrefløjen i meningsmålingerne.
Økonomer forventer, at virkningen af strejken på den samlede økonomi bliver mere begrænset end tidligere. Flere arbejder i dag hjemmefra, og servicesektoren fylder mere i den spanske økonomi. BBVA Research vurderer, at strejken kan reducere landets årlige BNP med mellem 0,1 og 0,2 procent.
