Spanien går til parlamentsvalg den 29. november efter otte år med en socialistisk ledet regering. Meningsmålingerne peger på en sejr til Partido Popular (PP), som kan blive afhængig af støtte fra det nationalkonservative parti Vox for at danne regering. Det vil i så fald være første gang siden genindførelsen af demokratiet efter Francos død, at et parti fra den yderste højrefløj får en plads i den nationale regering.

Valget bliver det sjette parlamentsvalg i Spanien på 11 år og kan få stor betydning for landets politiske kurs. Den nuværende premierminister, Pedro Sánchez fra PSOE, udskrev nyvalg den 5. oktober, efter at PP, Vox og det catalanske separatistparti Junts stemte imod regeringens ekstraordinære boligtiltag.

Boligkrisen blev udløsende faktor

Manglen på betalbare boliger er blevet et af de vigtigste temaer i valgkampen og har ført til omfattende protester over hele landet. Sagen om den 87-årige Maricarmen Abascal har især sat fokus på problemet. Hun blev udsat af sin bolig i Madrid, efter at en investeringsfond, der havde købt lejligheden, krævede en huslejestigning på 230 procent, som hun ikke havde råd til. Hun er siden afgået ved døden.

Den 11. november deltog mere end tre millioner mennesker ifølge The Guardian i en generalstrejke mod de stigende boligpriser.

Sánchez håber, at regeringens indsats for at løse boligkrisen og oppositionens afvisning af flere boligtiltag kan mobilisere progressive vælgere og sikre PSOE endnu en regeringsperiode på fire år.

Strategien indebærer dog en risiko. De fleste meningsmålinger giver PP førstepladsen, men vurderer samtidig, at partiet ikke vil opnå et absolut flertal. Det kan derfor blive nødvendigt at indgå en aftale med Vox for at danne regering.

Sánchez står over for politisk modvind

Premierministeren har gennem de seneste år haft vanskeligt ved at samle et stabilt flertal i Kongressen. Hans mindretalsregering med det venstreorienterede Sumar har haft problemer med at få lovgivning igennem, og Spanien har ikke vedtaget et statsbudget siden 2023.

Junts, der tidligere har støttet regeringen på betingelser, har gentagne gange udnyttet sin parlamentariske position til at stille krav og har trukket sin støtte, når partiet har fundet det nødvendigt.

Regeringen har desuden været udsat for kritik af håndteringen af migrationskrisen i den spanske enklave Ceuta i Nordafrika. I juli krydsede omkring 80.000 mennesker fra nabolandet Marokko grænsen til området inden for 48 timer.

Samtidig har Sánchez’ regering, PSOE og personer i hans nærmeste politiske kreds været genstand for korruptionsanklager gennem de seneste to år. Det har skabt yderligere pres på premierministeren, der kom til magten med løfter om at bekæmpe korruption og magtmisbrug.

Togulykke har overskygget valgkampen

Sánchez har forsøgt at fremhæve regeringens sociale og økonomiske resultater under valgkampen, men en alvorlig togulykke har overskygget dele af kampagnen. Den 28. oktober mistede 69 mennesker livet i en højhastighedstogulykke.

Ulykken skete blot ni måneder efter en anden alvorlig togulykke på samme strækning, hvor 46 mennesker omkom. De to ulykker har rejst spørgsmål om sikkerheden og vedligeholdelsen af Spaniens højhastighedsjernbane.

Transportminister Óscar Puente trak sig få dage efter den seneste ulykke. PP-lederen Alberto Núñez Feijóo har beskyldt Sánchez-regeringen for ikke at kunne garantere borgernes sikkerhed, mens Vox har kritiseret regeringen for blandt andet manglende investeringer i vedligeholdelse og infrastruktur.

PP kan blive afhængig af Vox

Det spanske parlament har 350 pladser, og der kræves mindst 176 mandater for at opnå absolut flertal. Ifølge de aktuelle meningsmålinger kan PP få omkring 130 mandater, PSOE cirka 110 og Vox omkring 63.

Hvis resultatet bliver som målingerne antyder, vil PP stå som det største parti, men være afhængig af Vox for at kunne danne regering. De to partier samarbejder allerede om regeringsmagten i fire spanske regioner.

Forholdet mellem partierne har ændret sig markant. PP kritiserede tidligere Vox’ politiske linje, men har siden indtaget en mere imødekommende holdning til partiet og dets stramme migrationspolitik.

Sánchez forsøger at fremstille valget som et valg mellem en progressiv regering og en højrefløj, der ifølge ham risikerer at rulle sociale fremskridt tilbage. Feijóo har omvendt lovet et politisk kursskifte og en tilbagevenden til det, han betegner som ordentlighed i politik.

De mindre venstrefløjspartier forventes ikke at få mandater nok til at sikre PSOE et nyt flertal. Frente Amplio, der samler flere venstreorienterede grupperinger under ledelse af Barcelonas tidligere borgmester Ada Colau, stiller op uden Podemos, som har valgt ikke at deltage. Tilsammen ventes de to grupperinger at få omkring 13 mandater.

Vox vil prioritere spanske borgere

Vox-lederen Santiago Abascal har gjort det klart, at partiet ønsker en politik med national prioritet, deregulering, skattelettelser og tilbagesendelse af personer, som ifølge partiet ikke bør opholde sig i Spanien.

Et centralt forslag er at give personer med tilknytning til Spanien forrang ved adgang til blandt andet almene boliger, sociale lejeboliger, tilskud og offentlige ydelser. PP har accepteret princippet i de regioner, hvor partierne samarbejder, men understreger, at enhver ordning skal overholde spansk lovgivning, forfatningen og EU-reglerne.

Vox har tidligere foreslået at udvise op mod otte millioner mennesker med udenlandsk baggrund, herunder børn af indvandrere. Partiet har siden trukket forslaget tilbage i dets oprindelige form og præciseret, at politikken om såkaldt remigration skal rettes mod personer, der opholder sig ulovligt i landet, begår kriminalitet eller ifølge partiet kommer til Spanien for at leve af sociale ydelser.

Abascal afviser, at politikken er drevet af fjendtlighed over for udlændinge, og beskriver den i stedet som et spørgsmål om at prioritere Spaniens egne borgere.