Priserne ventes fortsat at stige i både 2026 og 2027, og inflationen kan overstige 4 procent, hvis de geopolitiske spændinger forværres. Regeringens støtteordninger dæmper konsekvenserne for husholdningerne, men øger samtidig det offentlige underskud.
Den spanske centralbank, Banco de España, har opjusteret sin inflationsprognose for de kommende år. Krigen i Iran og uroen på energimarkederne forventes fortsat at påvirke den spanske økonomi og presse priserne på energi og andre varer op.
Centralbanken forventer nu en inflation på 3,9 procent i 2026 og 3,7 procent i 2027. Det er henholdsvis 0,3 og 1,1 procentpoint mere end i den tidligere prognose. Hvis konflikten i Mellemøsten eskalerer, kan inflationen dog blive endnu højere og overstige 4 procent i begge år.
Energipriserne driver inflationen op
Inflationen er steget kraftigere i Spanien end i landene i Den Økonomiske og Monetære Union. Ifølge centralbanken skyldes det især de stigende energipriser, hvor energiomkostningerne i september var 22 procent højere end samme måned sidste år.
Regeringens støtteordninger har dog begrænset en del af prisstigningerne. Uden de tre støttepakker ville inflationen i perioden april til august have været næsten 10 procent højere, og prisudviklingen ville have oversteget niveauet i euroområdet.
Hjælpen har imidlertid en betydelig pris for de offentlige finanser. De tre støttepakker anslås samlet at koste omkring 8,78 milliarder euro, svarende til 0,52 procent af Spaniens bruttonationalprodukt (BNP). Til gengæld har husholdningerne opnået direkte besparelser på cirka 3,67 milliarder euro.
Støtteordningerne ventes at øge det offentlige underskud med 0,25 procent af BNP i år. En del af effekten opvejes dog af den økonomiske udvikling.
Inflationen kan nå 5 procent ved årets udgang
Selv om de generelle prisstigninger fortsat er markante, har fødevarepriserne været relativt stabile. Det skyldes blandt andet støtte til producenternes indkøb af diesel og gødning samt fraværet af omfattende tørkeproblemer i Spanien.
Priserne på friske fødevarer steg dog i august og september med 2,7 procent. Centralbanken forventer, at den samlede inflation nærmer sig 5 procent ved udgangen af 2026. Det ligger på linje med det foreløbige inflationstal for september på 4,9 procent.
Kerneinflationen, der ser bort fra blandt andet de mest svingende priser, ventes også at forblive høj. Prognosen lyder på 3,4 procent i år og 3,5 procent i 2027.
Den spanske økonomi viser fortsat styrke
På trods af prispresset vurderer centralbanken, at den spanske økonomi fortsat vil være robust. Den indenlandske efterspørgsel, privatforbruget og investeringerne forventes at understøtte væksten, selv om den internationale usikkerhed er blevet større.
Prognosen for BNP-væksten i 2026 er derfor blevet hævet til 2,6 procent, mens væksten i 2027 ventes at nå 2,2 procent. Det er henholdsvis 0,3 og 0,5 procentpoint mere end i den tidligere vurdering.
Udviklingen kan dog ændre sig, hvis spændingerne i Mellemøsten bliver værre. I et mere negativt scenarie kan inflationen nå 4,1 procent i 2026 og 4,6 procent i 2027. Samtidig kan den økonomiske vækst blive reduceret til 2,5 procent i år og 1,6 procent i 2027.
Lønningerne ventes i gennemsnit at stige med 3,7 procent næste år. Beskæftigelsen forventes at vokse med 2 procent frem mod årets udgang og med 1,8 procent i 2027. Arbejdsløsheden ventes fortsat at falde, men i et langsommere tempo end tidligere.
Boligbyggeriet er fortsat en udfordring
Investeringerne i boliger ventes at få større betydning for væksten i 2027. Det skyldes blandt andet flere byggestarter siden 2024 og en stigning i bankernes finansiering af bygge- og ejendomsprojekter.
Alligevel er der fortsat store strukturelle problemer på det spanske boligmarked. Manglen på arbejdskraft, langsomme lokalplanprocesser og mangel på byggegrunde begrænser, hvor hurtigt nye boliger kan opføres.
Spanien påbegynder i øjeblikket byggeriet af omkring 140.000 boliger om året, men kun cirka 100.000 boliger bliver færdiggjort. Selv om der sættes flere byggerier i gang end tidligere, er antallet af færdige boliger stort set uændret.
Myndighederne forventer ikke et markant løft i udbuddet af nye boliger før 2028. Målet er fortsat at mindske det anslåede boligunderskud på omkring en million boliger inden da.