Mangel på boliger, stigende huslejer og forsinkelser i byggeriet af almene boliger gør det stadig vanskeligere at finde et hjem i Málaga-provinsen. Samtidig mangler der byggegrunde og kapacitet til at forsyne nye boligområder med elektricitet. Flere lokale beboere fortæller, hvordan boligkrisen har ændret deres liv.
Boligkrisen i Málaga og resten af Spanien er i de seneste år blevet et strukturelt samfundsproblem. Stadig flere har svært ved at flytte hjemmefra eller finde en bolig, de har råd til, mens andre risikerer at ende på gaden, når huslejen bliver for høj.
Den nylige sag om Maricarmen, en 87-årig kvinde, der stod over for at miste sit hjem, har sat ansigt på krisen og udløst offentlig debat om behovet for hurtige politiske tiltag.
I Málaga-provinsen er situationen særlig presset, fordi boligpriserne er steget markant gennem flere år. Området tiltrækker både mennesker, der ønsker at bosætte sig permanent, og købere, der leder efter en feriebolig eller en sekundær bolig. Den stigende efterspørgsel møder et boligudbud, der ikke følger med.
Der bygges langt færre boliger, end der er behov for
Tal fra Spaniens nationale statistikmyndighed viser forskellen mellem behovet for boliger og det faktiske byggeri. Fra 2021 til 2025 blev der etableret eller tilflyttet omkring 55.494 nye husstande i Málaga-provinsen, mens der kun blev opført 29.119 nye boliger.
Situationen er også vanskelig for dem, der søger en almen eller offentligt støttet bolig, kendt som en VPO-bolig. Efterspørgslen overstiger langt det antal boliger, der er til rådighed, og forsinkelser i boligprojekter gør det svært at afhjælpe manglen.
Derudover er der mangel på byggegrunde, som kan anvendes til nye boliger, og begrænset kapacitet til at udvide elforsyningen til nye boligområder. Det betyder, at selv projekter, der planlægges, ikke nødvendigvis hurtigt kan omsættes til færdige boliger.
En enlig mor har ledt efter en bolig i to år
Cristina Bermúdez er enlig mor til to børn og har længe forsøgt at finde en lejlighed med to soveværelser i Málaga. Hun blev nødt til at lede efter et nyt hjem, da den bolig, hun lejede, skulle sælges, og lejekontrakten udløb.
Hun betalte tidligere 450 euro om måneden. De nye boliger, hun blev tilbudt, kostede derimod mellem 900 og 1.200 euro. Hendes løn er på 1.400 euro om måneden, mens hendes søn modtager en ydelse på 450 euro, hvoraf en stor del går til terapi.
Som en familie i en udsat situation har hun desuden oplevet, at udlejere og ejendomsmæglere ikke mente, at hun passede til deres krav. Hun har været udsat for vold i hjemmet, og hendes ældste barn har autisme og en anerkendt funktionsnedsættelse på 48 procent.
For to år siden flyttede hun midlertidigt ind hos sin mor i Lucena i Córdoba-provinsen. Hun har siden deltaget i fem lodtrækninger om socialt boligbyggeri uden at få en bolig. Hendes håb er stadig at kunne vende tilbage til Málaga med sine børn.
Fra egen bolig til at sove på gaden
Teresa Tirado på 71 år har overlevet kræft to gange, men endte alligevel med at sove i opgange og på bænke. Tidligere betalte hun 400 euro om måneden i husleje i Málaga. Da udlejeren hævede beløbet til 1.200 euro, havde hun ikke længere råd til at blive boende.
Teresa havde en indkomst på 900 euro om måneden og blev udsat i juni. Efter en periode på midlertidige overnatningssteder med hjælp fra Røde Kors og organisationen Un Techo por Derecho begyndte hun i august at sove udendørs.
Hun sluttede sig til protestlejren på Plaza de la Constitución, hvor mennesker demonstrerede mod boligkrisen. Hendes budskab er, at hun ikke ønsker at få noget gratis, men blot vil kunne betale en husleje, der står i rimeligt forhold til hendes økonomi.
Der kom dog en positiv udvikling for Teresa, da Málaga Kommune tildelte hende en lejebolig med to soveværelser gennem kommunens FRES-program for familier i risiko for social eksklusion. Huslejen bliver omkring 90 euro om måneden.
Tvunget til at forlade Málaga
Boligkrisen rammer også mennesker, der gennem mange år har været etableret i byen. Francisco Javier Rodríguez Barranco, 65 år, er en prisbelønnet forfatter og driver det lille forlag Azimut. Da hans udlejer opsagde lejekontrakten for næsten to år siden, fik han fire måneder til at finde et nyt hjem.
Trods en omfattende søgning i Málaga og omegn lykkedes det ham ikke at finde en passende bolig. Han endte derfor med at flytte til Algeciras. Rodríguez Barranco har blandt andet arbejdet som pilot i det spanske luftvåben og været æreslektor ved universitetet i Málaga.
Han beskriver det som urimeligt at måtte forlade en by, hvor han har boet en stor del af sit liv, fordi han ikke kunne finde en bolig, han havde råd til.
Også private udlejere oplever problemer
Boligkrisen har ikke kun konsekvenser for lejere. José Antonio Pinto fra Torremolinos fortæller, at han og hans søskende udlejede deres mors lejlighed af økonomisk nødvendighed. I 2021 satte de huslejen til 650 euro om måneden – under markedsprisen, fordi de ikke ønskede at spekulere i boligen.
Efter to år gik lejerne fra hinanden og stoppede med at betale husleje. Familien har siden forsøgt at få boligen tilbage gennem retssystemet, men processen trækker ud. Samtidig bor Pintos to voksne døtre, på henholdsvis 28 og 33 år, fortsat hjemme.
Ifølge artiklen tilhører omkring halvdelen af lejeboligerne i Málaga-provinsen private ejere og ikke investeringsfonde. Nogle af disse udlejere oplever problemer med lejere, der ikke betaler, og lange juridiske processer for at få deres ejendom tilbage.
De forskellige historier viser, hvor bredt boligkrisen rammer i Málaga-provinsen – fra børnefamilier og pensionister til mennesker, der må flytte væk fra området, og private udlejere, der kæmper for at få adgang til deres ejendom. Med et boligbyggeri, der fortsat ligger under behovet, og betydelige hindringer for nye projekter er der ikke udsigt til en enkel løsning på kort sigt.