Det er blevet markant sværere for spanske lønmodtagere at købe en bolig. Siden 2013 er boligpriserne steget med 108 procent, mens gennemsnitslønnen kun er vokset med 30 procent. Det betyder, at boligerne er blevet 3,6 gange dyrere i forhold til lønudviklingen.
Det viser en ny rapport fra den spanske fagforening CCOO, som advarer om, at boligudgifterne lægger et stadig større pres på almindelige husholdningers økonomi. Rapporten peger samtidig på, at især nye lejekontrakter er blevet betydeligt dyrere, end lønningerne kan følge med til.
Ifølge fagforeningen risikerer udviklingen at flytte en voksende del af lønmodtagernes indkomst over til ejere af fast ejendom på bekostning af forbrug, opsparing og investeringer i den øvrige økonomi.
Det kræver over syv årslønninger at købe en bolig
CCOO har beregnet, hvor mange års fuld løn der i gennemsnit skal til for at købe en bolig på 90 kvadratmeter. I dag kræver det 7,1 årslønninger mod blot 3,1 i 1985.
Det er dog kun selve boligprisen. Køberen skal derudover typisk have opsparing til udbetaling, skatter og øvrige omkostninger, som ifølge rapporten samlet kan udgøre omkring 30 procent af købsprisen.
I områder med særligt høje boligpriser er situationen endnu vanskeligere. I Madrid er det nødvendige antal årslønninger steget fra 5,7 i 1995 til 10 i 2026. I Málaga er udviklingen endnu mere markant: Her er tallet steget fra 3,3 til 10,8 årslønninger i samme periode.
På De Baleariske Øer er boligkøbet blevet endnu mere krævende. Her skal der ifølge rapporten nu bruges 12,2 årslønninger mod 3,9 i 1995.
Nye lejekontrakter presser økonomien
Når det bliver vanskeligere at købe bolig, bliver flere afhængige af lejeboliger. Men også her vokser afstanden mellem boligudgifter og lønninger.
Ifølge CCOO steg den gennemsnitlige løn med 21 procent fra 2015 til 2024, mens huslejerne i eksisterende lejekontrakter i gennemsnit steg med 23 procent. Udviklingen betyder, at en stor del af lønstigningerne bliver opslugt af højere boligudgifter.
For personer, der skal ind på lejeboligmarkedet eller underskrive en ny kontrakt, er situationen endnu mere alvorlig. Her steg huslejerne i gennemsnit med 37 procent i perioden – næsten dobbelt så meget som lønningerne.
Forskellen er vigtig, fordi eksisterende lejekontrakter typisk giver en mere stabil udvikling i boligudgifterne. Når en bolig derimod udbydes på ny, kan den nye leje ligge væsentligt højere. Det rammer både personer, der flytter hjemmefra, familier, som søger en større bolig, og lejere, hvis kontrakt udløber.
Store regionale forskelle
Problemet findes i hele Spanien, men presset er særligt stort i nogle regioner. Ifølge rapporten har nye lejekontrakter på De Baleariske Øer og i Valencia-regionen oplevet samlede prisstigninger tæt på 50 procent. På De Kanariske Øer ligger stigningen omkring 40 procent.
CCOO advarer om, at de høje priser betyder, at nogle husholdninger helt bliver udelukket fra det private lejeboligmarked. Andre må nøjes med at leje et værelse eller søge boliger, der ikke lever op til grundlæggende standarder.
Boligkrisen påvirker også virksomhederne
Rapporten peger desuden på, at de stigende ejendomspriser ikke kun rammer private husholdninger. Også erhvervsdrivende oplever højere udgifter til lokaler, hvilket især kan ramme små virksomheder og selvstændige.
Ifølge tal fra det spanske skattevæsen steg lejen for erhvervslokaler med 5,8 procent i 2021, 8,3 procent i 2022 og yderligere 4,5 procent i 2023.
CCOO mener, at de høje boligudgifter samtidig begrænser den øvrige økonomiske aktivitet, fordi husholdningerne får færre penge til rådighed til forbrug og opsparing. Fagforeningen vurderer i en økonomisk simulering, at en reduktion på 30 procent i boligudgifterne potentielt kunne øge den samlede efterspørgsel med mellem 21 og 26 milliarder euro og bidrage til at skabe mellem 330.000 og 411.000 arbejdspladser over fem år.
Rapportens hovedkonklusion er, at boligudgifterne er blevet en stadig større økonomisk belastning for spanske lønmodtagere. Når både købspriser og nye huslejer stiger langt hurtigere end lønningerne, bliver det vanskeligere for almindelige familier at finde en bolig, der passer til deres økonomi.
Kilde: Baseret på en rapport fra fagforeningen CCOO.