Et historisk skibsvrag på havbunden ud for Cabopino i Marbella har nu afsløret flere af sine hemmeligheder. En ny undersøgelse fra Andalusiens institut for historisk kulturarv (IAPH), gennem dets center for undervandsarkæologi (CAS) og i samarbejde med universitetet i Granada, har ført til den endelige identifikation af skibet som den italienske brig Garigliano.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet. Arkæologerne planlægger flere dyk i 2027 for at undersøge vraget nærmere. Feltarbejdet i anden halvdel af september varede 15 dage og har givet forskerne et langt bedre billede af skibets konstruktion, last og forlis.
Skibet kæntrede under en storm
Garigliano sejlede under napolitansk flag og havde forladt Marseille med kurs mod Buenos Aires, da en storm ud for Marbellas kyst satte en stopper for rejsen.
Arkæologerne har indtil videre dokumenteret 34 meter af den synlige skibskonstruktion. Historiske kilder peger på, at skibe af denne type i slutningen af 1800-tallet typisk var omkring 45 meter lange.
Undersøgelserne har også fastlagt skibets position efter forliset. Stævnen vendte ind mod stranden, mens skibet havde en tydelig slagside mod bagbord – venstre side set i sejlretningen.
Den foreløbige teori er, at skrogets to sider til sidst gav efter og bøjede udad, da skibets konstruktion mistede stabiliteten under vægten af lasten.
Undersøger skibets konstruktion
For at forstå skibets opbygning har forskerne udgravet to mindre områder. Det ene ligger ved stævnen omkring beslaget til forstaget, mens det andet befinder sig midtskibs ved et bevaret skot. Formålet er blandt andet at undersøge skibets indvendige opdeling og indretningen af lastrummet.
Arkæologerne har desuden renset dele af styrbordssiden og et område af lasten, hvor flere lag af det oprindelige gods er blevet synlige.
Arbejdet er ledsaget af omfattende foto- og videodokumentation, herunder 360-graders optagelser. Ved hjælp af fotogrammetri forsøger forskerne at skabe en præcis tredimensionel model af vraget og de områder, der er blevet undersøgt.
Tagsten fra Marseille og cement i tønder
Lasten fortæller historien om den omfattende handel mellem Middelhavsområdet og Sydamerika i slutningen af 1800-tallet. Buenos Aires oplevede dengang et kraftigt byggeboom. Byens bruttonationalprodukt voksede ifølge artiklen med 141 procent fra 1881 til 1889, og efterspørgslen efter byggematerialer var stor.
Indtil videre har arkæologerne identificeret fire forskellige typer fliser og tagsten med mærker fra keramikproducenter i området omkring Marseille og Aubagne i Sydfrankrig. Blandt navnene er Pierre Lançon, Roux B. Martin og A. Remuzat.
Der er også fundet tagsten, som tilskrives producenten Pierre Sacoman fra Saint-Henri-kvarteret i Marseille. Fundene viser, hvordan byggematerialer fra den franske middelhavskyst blev transporteret over Atlanten til en by i hastig udvikling.
Et særligt interessant fund er 26 tønder, som stadig indeholder rester af deres oprindelige indhold. Historiske arkiver har tidligere angivet, at Garigliano transporterede romersk cement. Forskerne har derfor udtaget prøver fra tønderne, som skal analyseres i laboratoriet for at fastslå indholdets kemiske sammensætning.
Der er også indsamlet træprøver for at identificere de træsorter, der blev anvendt ved skibets bygning, samt prøver af den beskyttende kobberbeklædning på skroget.
Undersøgelserne fortsætter i 2027
Andalusiens regionalminister for kultur og historisk kulturarv, Patricia del Pozo, har fremhævet arbejdet som et vigtigt bidrag til forståelsen af regionens fælles historie og de historiske levn på havbunden langs den andalusiske kyst.
Næsten 140 år efter stormen i 1887 bidrager vraget ud for Marbella fortsat med ny viden om international handel, skibsbygning og transporten af byggematerialer mellem Europa og Sydamerika.