Den spanske socialdemokratiske regering vil forbyde rygning og e-cigaretter på udendørscaféer, strande og i parker.
Spaniens sundhedsminister Monica García (52) vil dermed stramme rygeloven ud over det rygeforbud, der blev indført i 2010:
– Målet er simpelt: at gøre ren luft til normen i offentlige områder, sagde García på en pressekonference i går (tirsdag den 21. juli).
Lovforslaget inkluderer også et forbud mod, at mindreårige bruger tobak. Det vil forhindre reklame, markedsføring og sponsorering af tobaksvarer, skriver NTB-AFP.
Lovforslaget går nu til parlamentet (Congreso de los Diputados), hvor koalitionsregeringen er i mindretal og er afhængig af støtte fra andre partier for at få loven vedtaget.
Der forventes stærk modstand fra hotel- og restaurationsbranchen, som spiller en vigtig rolle i spansk erhvervsliv.
Omkring 26 procent af voksne i Spanien ryger dagligt, ifølge sundhedsmyndighedernes tal fra 2024. Ifølge García forårsager rygning omkring 50.000 dødsfald om året i Spanien.
Spaniens nye lovforslag kommer kort efter, at Storbritannien indførte et livstidsforbud mod rygning for alle under 18 år.