En ny rapport fastslår, at Spanien i år vil overhale Frankrig og USA og blive det land med flest internationale turister.
Rapporten blev udarbejdet i fællesskab af teknologivirksomheden Google og revisionsvirksomheden Deloitte. Den fastslår, at Spanien i 2040 vil blive besøgt af 110 millioner turister.
På de næste pladser følger Frankrig med 105 millioner og USA med 100 millioner.
På globalt plan vil det samlede antal turister i verden i 2040 nå op på 2.400 millioner. Det er 936 millioner mere end det, der blev registreret i 2019, året før pandemien, skriver avisen El Mundo.
Ifølge rapporten vil der være fire nøgledestinationer, som 45 procent af alle turister vil tage til i 2040, nemlig Middelhavet, Sydøstasien, Mellemøsten og Caribien.
Ud af de 10 byer i verden med flest søgninger på Google i 2023, indtog Madrid femtepladsen og Barcelona syvendepladsen med henholdsvis 1,6 og 1,5 % af det samlede antal søgninger.